(for english, scroll down)
I forrige weekend om fredagen var Sid og jeg til fest hos Larena og hendes roommates, en veninde som også er fra Tyskland og en fyr fra Frankrig. Franskmanden skulle rejse hjem få dage efter, så de holdt en lille afskedsfest for ham. De har alle læst et semester på Academy of Art i SF. Det var rigtig hyggeligt, og der var mange mennesker fra forskellige steder, og vi var først hjemme ved 7tiden om morgenen - rigtig europæer feststil. Efter festen sov jeg 12 timer, og da jeg vågnede op var der fest i huset, som man jo ikke må gå glip af. Søndag var der Haight Street Festival, som var virkelig godt. Vi var nogle stykker fra huset der tog derind, mødtes med Kelley og de tyske piger igen. Det var en smule uoverskueligt så vi brugte en del tid på at blive væk fra hinanden og prøve at finde hinanden igen.
Tirsdag morgen tog jeg i fængsel - jeg havde fået en 30 dages godkendelse til at besøge det, så jeg havde lavet en aftale med arrangøren derude. Da jeg ankom og var kommet igennem kontrollen og havde afleveret mit pas og mobil, ankom arrangørerne af RSVP (resolve to stop violence program) men ingen af dem var klar over jeg skulle komme på besøg. Det viste sig så at min kontaktperson ikke kunne komme på arbejde fordi han havde problemer med bilen, men jeg blev budt velkommen da vi lige havde fundet ud af forvirringen.
Inden jeg kom ind i fængslet var jeg ret nervøs, men blev lynhurtigt tryg ved at være der. Så snart jeg trådte ind i pod'en (afdelingen med fanger) blev jeg budt velkommen, og fangerne var meget nysgerrige over hvorfor jeg var der. Der er 48 fanger i denne afdeling, og de blev delt op i 3 grupper inden vi startede klassen. Det begyndte med checkins på samme måde som på Glide, hvor man en efter en fortæller om hvordan ens uge er gået, hvad man lærte sidste uge, hvad man gerne vil opnå fra gruppen denne uge, og om man har haft en voldelig episode. Her blev jeg bedt om at forklare hvorfor jeg var på besøg for hele gruppen, og flere af dem udtrykte at de værdsatte at jeg var på besøg. Jeg tror de føler at deres arbejde med at få afvænnet deres voldelige adfærd er vigtigt når der kommer besøgende udefra, og især at det er en studerende fra et andet land. Bagefter checkins var der feedback hvor man giver feedback til en bestemt person eller hele gruppen, og på den måde relaterer til hinandens oplevelser eller følelser. Jeg var overrasket over hvor gode de er til at sætte ord på deres oplevelser og til at støtte hinanden. Det fik mig til at indse at de alle er gode mennesker som bare har taget en dum beslutning på et tidspunkt i deres liv, og af den grund har sat sig selv i denne situation. Jeg tror de er klar over mere om deres frustration og adfærd end mange "normale" mennesker som udøver verbal eller følelsesmæssig vold i det små i deres hverdag.
Efter første halvdel af programmet var der frokostpause hvor jeg tog med arrangørerne ud og spise frokost, og hvor vi snakkede en masse om programmet, min uddannelse, indtryk osv. Efter næste halvdel tog jeg til Glide for at lave nogle interviews med deltagerne af Men in Progress og til selve MiP derefter.
Torsdag tog jeg i fængsel igen, var heldig at få et lift af en af arrangørerne som bor i nærheden af mig. Denne gang var det mere intenst da to af fangerne kom op at skændes ret groft, og kom med trusler om bl.a. at brække hinandens kæbe. Det var tæt på at ende i fysisk slåskamp så de blev adskilt, og resten af programmet blev aflyst. Den ene fange blev flyttet til en anden afdeling, og imens snakkede de to arrangører med den anden fange som jeg også deltog i. Efter han var faldet lidt ned begyndte han at snakke om hans frustration over hans situation, og især da han snakkede om at han ikke var i stand til at være der til hans børns fødselsdage og kunne opdrage dem, var der noget der ramte mig. Jeg måtte kæmpe for at holde mine tårer tilbage, for jeg kunne virkelig mærke hans frustration. Efter vi var færdige fik jeg et lift ind til Glide hvor vi snakkede lidt videre om hændelsen, meget positivt.
Jeg er super glad for jeg har fået denne mulighed for at opleve programmet inde i fængslet, for det har været virkelig lærerigt. Jeg tager derud igen i morgen tirsdag og på torsdag. På onsdag kan jeg forhåbentlig overvære en survivor's impact class i fængslet, som er hvor et kvindeligt voldsoffer kommer ud og taler om hendes oplevelse og traumer. Det skulle også være meget intenst.
Onsdag til lørdag fik jeg besøg af Chantal, en pige fra Tyskland. Det var meningen at Kelley skulle have hende boende (en ven af en ven) men da hun lige var blevet opereret og efterfølgende genoptræning spurgte hun mig om jeg kunne have hende boende i stedet. Chantal ankom til Glide i min frokostpause, så hun satte sine tasker, og vi spiste frokost sammen og mødtes så igen da jeg havde fri. Hun blev meget interesseret i Glide, så jeg foreslog at hun kunne komme på besøg til MiP om torsdagen som hun tog imod og blev meget positivt overrasket over.
Fredag var der igen fest hos de to andre tyske piger som vi tog til sammen med en masse house mates og 2 andre gæster i huset. Pigerne rejser hjem i dag, så de holdt fest i den anledning. Om lørdagen tog Sid, Chantal og jeg ud til Academy of Art som har udstilling med alle afgangsprojekterne, samt udstilling af veteranbiler som de af en eller anden grund ejer. Det var meget godt og inspirerende. Academy of Art er virkelig stort i SF. De har deres eget museum, radiostation, kollegier, avis, bussystem osv.
Lørdag aften kørte jeg Chantal til lufthavnen, og søndag var vi nogle stykker fra huset som tog til en gadefestival i North Beach (italienerkvarteret). Efter festivalen tog vi til en anden festival - troede vi. For da vi kom frem til stedet var det i en privat lejlighed, hvor de var i gang med en form for healing session. Da vi kom derop skulle vi igennem en labyrint inde i lejligheden. En pige tog os straks i hænderne og lavede en cirkel med os, hvor vi skulle lave underlige øvelser med armene og vejrtrækningsøvelser. Vi stod et par minutter og kiggede på de underlige mennesker og udsmykning der var overalt inden vi besluttede at tage en tur i Golden Gate Park. Underlig og meget SF agtig dag, man render altid ind i underlige, uforklarlige og kreative arrangementer.
I dag mødtes jeg og spiste frokost med Kelley og hendes mor som lige var på besøg i SF. Hun er ellers hjemme i Fresno imens hun genoptræner sit knæ.
Som i kan høre sker der stadig en masse fantastiske ting, og jeg er begyndt at blive en smule sentimental over kun at have en måned tilbage i byen. Det er gået op for mig hvor meget jeg kommer til at savne de fantastiske mennesker jeg har mødt her og de uforglemmelige oplevelser jeg har haft.
Håber alle har det dejligt!
Niels
----
On Friday in the weekend before last, Sid and I were at a party at Larena and her roommates, a female friend who is also from Germany and a guy from France. The Frenchman was going home a few days after, so they threw a farewell party for him. They have all studied a semester at the Academy of Art in SF. It was really nice, and there were many people from different places, and we were home around 7 in the morning - quite a european party style. After the party, I slept 12 hours and when I woke up there was a party in the house, which of course you can't miss. Sunday was the Haight Street Festival, which was really good. We were a few from the house that went in, met with Kelley and the German girls again. It was a bit confusing so we spent some time getting lost from each other and try to find each other again.
On Tuesday morning I went to jail - I had a 30 day clearance to visit, so I had made an agreement with the organizer out there. When I arrived and had come through security and had handed over my passport and phone, organizers of RSVP (resolve to stop violence program) arrived but none of them knew I was coming to visit. It turned out that my contact could not get to work because he had problems with the car, but I was welcomed after we sort out the confusion.
Before I entered the jail I was quite nervous, but quickly became comfortable being there. As soon as I stepped into the pod I was welcomed, and the inmates were very curious about why I was there. There are 48 inmates in this pod, and they were divided into 3 groups before we started class. It began with checkins in the same way as in Glide, where one by one talks about how their week has been, what they learned last week, what they want from the group this week, and if you have had a violent episode. Here I was asked to explain why I was visiting for the whole group, and several of them expressed that they appreciated that I was visiting. I think they feel that their work with violent behavior is important when there are visitors from the outside, and especially that it is a student from another country. After checkins there was feedback which is about giving feedback to a particular person or the whole group, and thus relate to each other's experiences or feelings. I was surprised how good they are to express their experiences and to support each other. It made me realize that they are all good people who just made a bad decision at some point in their lives, and for that reason has put himself in this situation. I think they know more about their frustration and behavior than many "normal" people comitting verbal or emotional violence in a small scale in their everyday lives.
After the first half of the class it was lunch break where I went with the organizers to get lunch, and we talked a little about the program, my education, impressions, etc. After the next half I went to Glide to do some interviews with participants of Men in Progress and to the MiP class after.
Thursday I went to jail again, I was lucky to get a ride with one of the organizers who live near me. This time it was more intense as two of the inmates got in to a serious verbal fight, and threatened things like breaking each other's jaw. It was close to turn in to physical fight before they were separated, and the rest of the class was canceled. One inmate was moved to another department, and meanwhile the two organizers talked to the other inmate which I also participated in. After he calmed down a bit, he began to talk about his frustration with his situation, and especially when he talked about not being able to be there for his children's birthdays and to raise them, something hit me. I was struggling to hold back the tears, because I could really feel his frustration. After we were finished, I got a ride into Glide where we talked a bit further about the incident, very positive.
I'm super glad I have been given this opportunity to experience the program inside the jail, it has been really educational. I'm going back out there on Tuesday and on Thursday. On Wednesday, I hope to observe a survivor's impact class in the jail, which is where a female victim of violence comes out and talks about her experience and trauma. It would also be very intense.
Wednesday to Saturday I had a visitor, Chantal, a girl from Germany. Kelley was supposed to host her (a friend of a friend) but since she had just had surgery and subsequent recovery she asked me if I could host her instead. Chantal arrived at Glide on my lunch break, so she put her bags, and we had lunch together and met again when I was off work. She was very interested in Glide, so I suggested that she could come visit for MiP on Thursday as she accepted and was very excited about.
On Friday we went to another party at the two German girls, some house mates and 2 other guests in the house joined as well. The girls go home today, so they had a party on that occasion. On Saturday, Sid, Chantal and I went to the Academy of Art which has exhibition of all graduating projects and exhibition of vintage cars for some reason. It was very good and inspiring. Academy of Art is really big in SF. They have their own museum, radio station, dorms, newspaper, shuttle bus system, etc.
Saturday night I drove Chantal to the airport and on Sunday a few of us from the house went to a street festival in North Beach (Italian neighborhood). After the festival we went to another festival - we thought. Cause when we came to the place it was in a private apartment, where they were doing some kind of healing session. When we got up there we passed through a labyrinth inside the apartment. A girl took our hands right away and made a circle with us, where we were to do strange exercises with your arms and breathing exercises. We stood for a few minutes and looked at the weird people and decor everywhere before we decided to go to Golden Gate Park. Weird and very SF-like day, you always run into some weird, unexplainable and creative events.
Today, I met and had lunch with Kelley and her mom who were visiting SF. She is home in Fresno while her knee is recovering.
As you can hear a lot of amazing things are still happening, and I'm starting to get a bit sentimental about having only one month left in the city. I started realizing how much I will miss the awesome people I have met here and the unforgettable experiences I've had.
Hope everybody is doing great!
Niels
tirsdag den 18. juni 2013
fredag den 7. juni 2013
Taknemmelighed / Gratefulness
(for english, scroll down)
Der er ikke sket vildt meget siden sidste indlæg, der er sket flere ting inde i mit hoved som jeg vil dele. Dog havde jeg en rigtig skøn weekend hvor jeg for første gang mødtes med Larena. Hun er fra Tyskland, og vi kom i kontakt gennem couchsurfing da vi begge søgte efter steder at bo i San Francisco i januar. Det endte så med at hun fandt et sted og jeg fandt et, men vi har begge haft så travlt at vi først mødtes i fredags. Vi spiste ude og tog til noget gratis dj set party på The Grand. Det var ikke helt som vi forventede, og det var tæt på vi ikke kunne komme ind, da hun ikke havde billed-id med, og da jeg havde tennissko på (amerikansk udtryk for alt hvad der ikke er fine gå-i-byen sko) og hættetrøje. Heldigvis havde jeg skjorte på indenunder, så vi fik lov at komme ind alligevel. Det var kun en smule akavet, da der i starten var få mennesker, og stod strippere og dansede ved alle båsene. Man kunne ikke sidde ned medmindre man betalte en stripper for at danse og på den måde komme ind i hendes bås bortset fra et enkelt sted på balkon over. Der kom heldigvis flere mennesker hurtigt og det begyndte at ligne mere en fest.
Lørdag morgen vågnede vi og måtte rydde op efter vores afterparty i huset, da vi var nervøse for vores udlejer ville komme forbi. Det gjorde hun heldigvis først da vi havde ryddet op.
Søndag kom Larena forbi og vi vandrede en tur sammen med Sid på San Bruno Mountain State Park. Vi troede det var en park som er beregnet til gåture, men vi måtte kravle over hegn og igennem buskads for at komme hen til hvor vi ville, og sidde på toppen af bakken og nyde en øl. Alternativ gåtur. Sid er en ny house mate som er blevet en god ven, han er fra Indien og studerer musik.
Jeg har kun lidt over en måned tilbage i praktikken og til jeg kort efter forlader SF. Det er meget underligt at tænke på, for nu har jeg i et stykke tid vænnet mig til at bo her. Det har jeg fundet ud af ved at jeg i starten havde svært ved at vænne mig til at jeg bor her i flere måneder og ikke bare er på besøg denne gang. Så når folk snakkede om ting der sker flere måneder frem i tiden var min første tanke 'øv, gid jeg kunne være med' og kom bagefter i tanker om, at det kan jeg jo godt. Nu har jeg svært ved at vænne mig til at skulle hjem snart, for når folk snakker om ting der sker til sommer tænker jeg i stedet 'jaaa' og kommer så i tanker om at jeg jo ikke er her til den tid.
I dag sagde jeg farvel til en god kollega som tager ferie fra i dag fordi hans kone skal føde, og han kommer først tilbage til Glide efter jeg er stoppet. Der gik det op for mig at det kommer tættere på.
En ting som jeg har tænkt over på det sidste er hvor taknemmelig jeg er for hvad jeg oplever lige nu, og har oplevet de sidste par måneder. Især når man til daglig er sammen med folk som bliver begejstret over de mindste ting, da de ikke har så mange privilegier, får man sat ting i perspektiv. Jeg føler mig meget heldig og ydmyg ved at lave ting jeg brænder for, være sammen med rigtig søde og interessante mennesker og samtidig bo i denne fantastiske by. Det fik mig også til at tænke på, at jeg jo lige nu er ved indsamle erfaring og oplevelser som jeg vil leve af resten af mit liv, og tænke tilbage på når jeg bliver gammel - både professionelt og personligt. Jeg veksler lidt mellem at glæde mig til at komme hjem, og tænke at jeg absolut ikke vil hjem, men er sikker på jeg bliver klar når det kommer tættere på. Jeg savner min familie, venner derhjemme, mit band og min cykel.
I dag talte jeg med en af mine medpraktikanter på Glide, og hun spurgte hvad der var min største overraskelse ved at flytte til SF. Det er også en ting jeg har tænkt en del over, og det jeg kom frem til er at folk er mere konkurrenceprægede, har større socialt rum, og er vilde med at diskutere ligegyldige ting. En anden ting er gå-i-byen kulturen som jeg bestemt ikke er fan af. Den er gammeldags, kødmarkedagtig og med kønsulighed - på det punkt savner jeg Kbh. Humoren er mere alvorlig og politisk korrekt.
En ting jeg derimod elsker ved byen er alle de små random events, festivaler, maden, åbne mennesker man helt tilfældigt kommer i snak med, Glide, huset jeg bor i, forskelligheden og skørheden, interessen for udlændinge og vejret.
På tirsdag skal jeg i fængsel - jeg er blevet godkendt til at må komme på besøg for at se hvordan de arbejder med voldsafvænning der. Jeg glæder mig helt vildt, og min vejleder er også spændt på mine vegne. Vi talte om hvor usædvanligt det er for en udlænding i praktik at besøge et amerikansk fængsel. Min far er spændt på om de vil lukke mig ud igen, men nu må vi se. Jeg har fået lavet aftaler med interviews med deltagerne af MiP som jeg er rigtig spændt på også, og som jeg skal bruge til min specialiseringsrapport.
Nedenfor er der lidt billeder fra vores gåtur.
Håber alle har det fantastisk !
Niels
----
Not too much has happened since my last update, more things have happened in my head that I want to share. However, I had a great last weekend as I met up with Larena for the first time. She is from Germany and we got in contact via couchsurfing as we both looked for housing in SF in january. Then she found a place and I found one, but we've both been busy so we didn't meet until last friday. We had dinner and then went to a free dj set party at The Grand. It wasn't quite how we expected, and we were almost denied access as she didn't have her picture ID and as I was wearing tennis shoes (the american term for any type of shoes that's not fancy going out-shoes) and a hoodie. Luckily I was wearing a shirt under it so they let us in anyway. It was only a little awkward in the beginning as there was few people, and strippers dancing in front of each their booth. There was no place to sit unless you paid a stripper to dance for you and that way can go to her booth except a single space on the balcony. Luckily more people showed up and it turned more into a party.
Saturday morning we had to clean up after our after party cause we were worried that our landlord would come over. Fortunately she didn't show up until we were done cleaning.
On sunday Larena came over and we went on a hike on San Bruno Mountain State Park together with Sid. We thought it was a recreational area but we had to jump fences and walk through bushes in order to get to where we wanted, to the top of the hill and have a little beer. Alternative hiking. Sid is a new house mate and we've become good friends, he's from India and studies music.
I've only got a little more than a month left before my internship ends and shortly after I leave SF. It's strange to think about cause now I've gotten used to living here for a while. That came clear as it was difficult for me to get used to living here for months in the beginning, and that I'm not just visiting this time. As when people talked about things that would happen months ahead I would think 'too bad I can't go' but realized that I'm still here by that time. Now it's difficult to getting used to leaving soon when people talk about things that happen in the summer when I'm not here.
Today I said goodbye to a great coworker who goes on vacation from today as his wife is giving birth soon, and he won't be back by the time I leave. Then I started realizing that the time is getting closer.
A thing I've been thinking about lately is how grateful I am with things I experience at the moment and have been the past months. Especially when I'm around people every day who get excited about just the smallest things, as they're not as privileged, you see things in perspective. I feel lucky and humbled getting to do things that I'm passionate about, being around nice and interesting people and living in this awesome city at the same time. That also made me think that I'm collecting experiences right now that I'll live of the rest of my life and think of when I grow old - both professionally and personally. I alternate between being excited about going home and thinking that I won't go home at all, but I'm sure I'll be ready when time comes. I miss my family, friends at home, my band and my bicycle.
Today I talked to a co-intern at Glide, and she asked me what was my biggest surprise about moving to SF. That's another thing I've been thinking of lately, and I came up with people being more competitive, bigger social space and craving for arguing nonimportant things. Another thing is the going out culture that I really don't like. To me it's old-fashioned, meat market-ish and about gender inequality - in that sense I miss Copenhagen. The humor is more serious and political correct.
However, things I love about the city include all the little random events, festivals, the food, open-minded people you just randomly end up talking to, Glide, the house I live in, the diversity and weirdness, the interest in foreign people and the weather.
On tuesday I'm going to jail - I got approved to go visit to see how they do the violence treatment program there. I'm super excited about it, and my supervisor is excited too as we talked about how unusual this is for a foreign intern visiting an american jail. My dad is excited for whether they will let me leave the jail again, I guess we'll have to see about that. I've made appointments for interviews with MiP participants which I'm really excited about too, and that I'll be using in my paper at school.
Below are a few pics from the hike.
I hope everybody is doing great !
Niels
Der er ikke sket vildt meget siden sidste indlæg, der er sket flere ting inde i mit hoved som jeg vil dele. Dog havde jeg en rigtig skøn weekend hvor jeg for første gang mødtes med Larena. Hun er fra Tyskland, og vi kom i kontakt gennem couchsurfing da vi begge søgte efter steder at bo i San Francisco i januar. Det endte så med at hun fandt et sted og jeg fandt et, men vi har begge haft så travlt at vi først mødtes i fredags. Vi spiste ude og tog til noget gratis dj set party på The Grand. Det var ikke helt som vi forventede, og det var tæt på vi ikke kunne komme ind, da hun ikke havde billed-id med, og da jeg havde tennissko på (amerikansk udtryk for alt hvad der ikke er fine gå-i-byen sko) og hættetrøje. Heldigvis havde jeg skjorte på indenunder, så vi fik lov at komme ind alligevel. Det var kun en smule akavet, da der i starten var få mennesker, og stod strippere og dansede ved alle båsene. Man kunne ikke sidde ned medmindre man betalte en stripper for at danse og på den måde komme ind i hendes bås bortset fra et enkelt sted på balkon over. Der kom heldigvis flere mennesker hurtigt og det begyndte at ligne mere en fest.
Lørdag morgen vågnede vi og måtte rydde op efter vores afterparty i huset, da vi var nervøse for vores udlejer ville komme forbi. Det gjorde hun heldigvis først da vi havde ryddet op.
Søndag kom Larena forbi og vi vandrede en tur sammen med Sid på San Bruno Mountain State Park. Vi troede det var en park som er beregnet til gåture, men vi måtte kravle over hegn og igennem buskads for at komme hen til hvor vi ville, og sidde på toppen af bakken og nyde en øl. Alternativ gåtur. Sid er en ny house mate som er blevet en god ven, han er fra Indien og studerer musik.
Jeg har kun lidt over en måned tilbage i praktikken og til jeg kort efter forlader SF. Det er meget underligt at tænke på, for nu har jeg i et stykke tid vænnet mig til at bo her. Det har jeg fundet ud af ved at jeg i starten havde svært ved at vænne mig til at jeg bor her i flere måneder og ikke bare er på besøg denne gang. Så når folk snakkede om ting der sker flere måneder frem i tiden var min første tanke 'øv, gid jeg kunne være med' og kom bagefter i tanker om, at det kan jeg jo godt. Nu har jeg svært ved at vænne mig til at skulle hjem snart, for når folk snakker om ting der sker til sommer tænker jeg i stedet 'jaaa' og kommer så i tanker om at jeg jo ikke er her til den tid.
I dag sagde jeg farvel til en god kollega som tager ferie fra i dag fordi hans kone skal føde, og han kommer først tilbage til Glide efter jeg er stoppet. Der gik det op for mig at det kommer tættere på.
En ting som jeg har tænkt over på det sidste er hvor taknemmelig jeg er for hvad jeg oplever lige nu, og har oplevet de sidste par måneder. Især når man til daglig er sammen med folk som bliver begejstret over de mindste ting, da de ikke har så mange privilegier, får man sat ting i perspektiv. Jeg føler mig meget heldig og ydmyg ved at lave ting jeg brænder for, være sammen med rigtig søde og interessante mennesker og samtidig bo i denne fantastiske by. Det fik mig også til at tænke på, at jeg jo lige nu er ved indsamle erfaring og oplevelser som jeg vil leve af resten af mit liv, og tænke tilbage på når jeg bliver gammel - både professionelt og personligt. Jeg veksler lidt mellem at glæde mig til at komme hjem, og tænke at jeg absolut ikke vil hjem, men er sikker på jeg bliver klar når det kommer tættere på. Jeg savner min familie, venner derhjemme, mit band og min cykel.
I dag talte jeg med en af mine medpraktikanter på Glide, og hun spurgte hvad der var min største overraskelse ved at flytte til SF. Det er også en ting jeg har tænkt en del over, og det jeg kom frem til er at folk er mere konkurrenceprægede, har større socialt rum, og er vilde med at diskutere ligegyldige ting. En anden ting er gå-i-byen kulturen som jeg bestemt ikke er fan af. Den er gammeldags, kødmarkedagtig og med kønsulighed - på det punkt savner jeg Kbh. Humoren er mere alvorlig og politisk korrekt.
En ting jeg derimod elsker ved byen er alle de små random events, festivaler, maden, åbne mennesker man helt tilfældigt kommer i snak med, Glide, huset jeg bor i, forskelligheden og skørheden, interessen for udlændinge og vejret.
På tirsdag skal jeg i fængsel - jeg er blevet godkendt til at må komme på besøg for at se hvordan de arbejder med voldsafvænning der. Jeg glæder mig helt vildt, og min vejleder er også spændt på mine vegne. Vi talte om hvor usædvanligt det er for en udlænding i praktik at besøge et amerikansk fængsel. Min far er spændt på om de vil lukke mig ud igen, men nu må vi se. Jeg har fået lavet aftaler med interviews med deltagerne af MiP som jeg er rigtig spændt på også, og som jeg skal bruge til min specialiseringsrapport.
Nedenfor er der lidt billeder fra vores gåtur.
Håber alle har det fantastisk !
Niels
----
Not too much has happened since my last update, more things have happened in my head that I want to share. However, I had a great last weekend as I met up with Larena for the first time. She is from Germany and we got in contact via couchsurfing as we both looked for housing in SF in january. Then she found a place and I found one, but we've both been busy so we didn't meet until last friday. We had dinner and then went to a free dj set party at The Grand. It wasn't quite how we expected, and we were almost denied access as she didn't have her picture ID and as I was wearing tennis shoes (the american term for any type of shoes that's not fancy going out-shoes) and a hoodie. Luckily I was wearing a shirt under it so they let us in anyway. It was only a little awkward in the beginning as there was few people, and strippers dancing in front of each their booth. There was no place to sit unless you paid a stripper to dance for you and that way can go to her booth except a single space on the balcony. Luckily more people showed up and it turned more into a party.
Saturday morning we had to clean up after our after party cause we were worried that our landlord would come over. Fortunately she didn't show up until we were done cleaning.
On sunday Larena came over and we went on a hike on San Bruno Mountain State Park together with Sid. We thought it was a recreational area but we had to jump fences and walk through bushes in order to get to where we wanted, to the top of the hill and have a little beer. Alternative hiking. Sid is a new house mate and we've become good friends, he's from India and studies music.
I've only got a little more than a month left before my internship ends and shortly after I leave SF. It's strange to think about cause now I've gotten used to living here for a while. That came clear as it was difficult for me to get used to living here for months in the beginning, and that I'm not just visiting this time. As when people talked about things that would happen months ahead I would think 'too bad I can't go' but realized that I'm still here by that time. Now it's difficult to getting used to leaving soon when people talk about things that happen in the summer when I'm not here.
Today I said goodbye to a great coworker who goes on vacation from today as his wife is giving birth soon, and he won't be back by the time I leave. Then I started realizing that the time is getting closer.
A thing I've been thinking about lately is how grateful I am with things I experience at the moment and have been the past months. Especially when I'm around people every day who get excited about just the smallest things, as they're not as privileged, you see things in perspective. I feel lucky and humbled getting to do things that I'm passionate about, being around nice and interesting people and living in this awesome city at the same time. That also made me think that I'm collecting experiences right now that I'll live of the rest of my life and think of when I grow old - both professionally and personally. I alternate between being excited about going home and thinking that I won't go home at all, but I'm sure I'll be ready when time comes. I miss my family, friends at home, my band and my bicycle.
Today I talked to a co-intern at Glide, and she asked me what was my biggest surprise about moving to SF. That's another thing I've been thinking of lately, and I came up with people being more competitive, bigger social space and craving for arguing nonimportant things. Another thing is the going out culture that I really don't like. To me it's old-fashioned, meat market-ish and about gender inequality - in that sense I miss Copenhagen. The humor is more serious and political correct.
However, things I love about the city include all the little random events, festivals, the food, open-minded people you just randomly end up talking to, Glide, the house I live in, the diversity and weirdness, the interest in foreign people and the weather.
On tuesday I'm going to jail - I got approved to go visit to see how they do the violence treatment program there. I'm super excited about it, and my supervisor is excited too as we talked about how unusual this is for a foreign intern visiting an american jail. My dad is excited for whether they will let me leave the jail again, I guess we'll have to see about that. I've made appointments for interviews with MiP participants which I'm really excited about too, and that I'll be using in my paper at school.
Below are a few pics from the hike.
I hope everybody is doing great !
Niels
Abonner på:
Opslag (Atom)